• teaser blank
  • teaser blank
  • teaser blank

 

Hvem kan modtage ridefysioterapi?

Ridefysioterapi er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi, og er en lægehenvist behandling. Udover af have en diagnose, som tilhører en af nedenstående 4 grupper, er der forskellige andre kriterier, som skal være opfyldt. Egen læge kan informere mere herom.

  1. Personer med medfødte eller arvelige lidelser. 
    F.eks. muskelsvind, rygmarvsbrok, spastiske lammelser (cerebral parese) Spiel-meyer-Vogts syndrom m.fl.
     
  2. Erhvervede neurologiske lidelser. 
    F.eks. polio, dissemineret sclerose, parkinsonisme, paraplegi, følger efter polyradiculitis og andre neuropatier samt vaskulært betingede neurologiske lidelser (apopleksi).
     
  3. Fysiske handicap som følge af ulykke.
    Herunder para/tetraplegi efter læsion af rygmarven, større amputationer etc. (Det bemærkes, at personer med følge efter fjernelse af bryst ikke er omfattet er ordningen).
     
  4. Nedsættelse af led og/eller muskelfunktionen som følge af inflamatoriske gigtlidelser.
    F.eks. kronisk leddegigt, psoriasis-gigt, MB. Bechterew m.fl.
 
Herudover er blinde og svagtseende, personer med Downs Syndrom, autisme eller cystisk fibrose m.fl. berettiget (de sidste efter regionernes særskilte beslutninger). Behandlingen er delvist betalt af sygesikringen.
 
Udover ovenstående diagnosegrupper kan der være andre situationer, hvor f.eks. egen læge, speciallæge eller kommunen vælger ridefysioterapi som  optimale behandlingsform.