• teaser blank
  • teaser blank
  • teaser blank

 

Hvordan foregår ridefysioterapi?

Ridefysioterapeuten vælger ud fra patientens funktionsniveau den bedst egnede hest og de nødvendige hjælpemidler. Hesten skal passe i højde, bredde, gangart og rygsving, for at den enkelte patient kan få mest mulig ud af behandlingen. Der er en hjælper, som trækker hesten, og der kan gå en medhjælper ved siden af patienten eller sidde bagved (bagrytter). Ridefysioterapeuten instruerer patienten i at følge hestens bevægelser og lave øvelser, der er specifikt målrettet den enkelte patients behandling. Derudover laves fælles øvelser for alle på holdet, idet hestene laver forskellige volter, slangegange, temposkift osv. 

Ridefysioterapi foregår på hold med optil 5 deltagere. Ridefysioterapi foregår i ridehal på ridebane og/eller ude i naturen. Det afhænger af patienterne på holdet og ridecenterets faciliteter. Patienten stiger af/på hesten fra en rampe, og der er mulighed for at bruge lift. Ridefysioterapeuten praktiserer altid på et af regionen godkendt ridested. Der kan være forskellige faciliteter på ridecentre, men der er faste krav til bl.a. toiletfaciliteter, rytterstue, rampe, lift o.lign.